Mobning- og adfærdspolitik for Helms Skole
Alle børn har ret til et værdigt og trygt liv – både mens de er børn og senere som voksne.
Mobning er et angreb på det gode liv.
Helms Skole tolererer ikke mobning. Skolen skal gøre sit til at være mobbefri.
Mobbe- og adfærdspolitikken gennemgås årligt på et fælles personalemøde.
Skolens politik revideres løbende i det omfang, vi finder det nødvendigt.
Helms Skoles syn på mobning
Mobning er systematisk forfølgelse gennem gentagne drillerier, ondskabsfulde øgenavne, aggressiv adfærd og/eller udelukkelse fra fællesskabet.
Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om dynamikken i gruppen.
Den eller de, der mobber, misbruger en social rolle og position til at nedgøre eller forfølge en anden person. Den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig og mister dermed yderligere status.
Selve mobningen opstår som regel i et forhold barn og barn imellem, eller mellem et barn og en gruppe børn. Det er kendetegnende ved at være pinefuldt og nedværdigende for det barn, det går ud over.
Mobning kan være verbal, social, digital, materiel (at få sine ejendele ødelagt), psykisk, fysisk.
Mobning og drilleri kan nogle gange blive forvekslet. Derfor er det vigtigt at forsøge at konstatere, om man står overfor drilleri eller mobning.
Alle oplever drilleri og forsøger også at drille. Drilleri kan f.eks. være: humoristisk, kendetegnet ved en gensidighed, noget der sker i nuet og er kortvarigt, noget der udfordrer den andens grænser. Man skal dog sikre sig, at begge parter synes at drillerierne er sjove, ellers er man på vej mod mobning.
At opdage mobning og mistrivsel
Mobning er ikke nødvendigvis synlig for alle. Det er derfor væsentligt, at mobning opdages og stoppes.
På Helms Skole har vi, på grund af skolens størrelse, gode muligheder for at blive opmærksomme på mobning. Vi er fysisk tæt på hinanden i skoletid, og der er sjældent langt til vidner, når der handles uret.
Vi har tillige en tæt kontakt mellem skole og hjem, og den gode kommunikationskultur gør, at forældre henvender sig, hvis de har oplysninger om børn i mistrivsel.
Det hænder også, at elever fortæller, at de bliver mobbet eller kender til nogle, der mobber. Undertiden forveksles drilleri og mobning. Er der tale om mobning, kan man opleve, at ofret i første omgang bagatelliserer det. Her skal skolen være særlig opmærksom.
Den digitale mobning, og mistrivsel, er mange gange mere skjult for voksne. Undersøgelser viser, og vi erfarer, at børn og unge, der udsættes for digital mobning henvender sig til kammerater for at få hjælp. Derfor er det særlig vigtigt, at vi ruster vores elever til at kunne håndtere disse situationer, og at vore elever ved, hvor man kan hente hjælp. Vores elever skal tillige kunne identificere mobning på nettet, så de kan hente hjælp til de udsatte.
Ansvaret for at stoppe mobning og mistrivsel
Hvis en eller flere elever bliver mobbet, er det en opgave for de voksne at løse problemet. Først og fremmest skal skolen spille en fremtrædende rolle; men skolen kan sjældent løse problemet alene. Derfor vil problemløsningen ske i et samarbejde med klassens forældre. Forældre til såvel de der bliver mobbet, som de der mobber.
Hvad hjemmene angår, er det vigtigt, at der i hjemmene tales ordentligt og respektfuldt om skolekammerater, skolens ansatte og andre forældre.
Der er tre parter i mobning: Mobberen/mobberne – den/de mobbede – de der ser på uden at gøre noget.
Man skal være opmærksom på, at der er nogle børn der både mobber og bliver mobbet.
Klassedynamikken har stor betydning for elevernes omgang med hinanden. Det er vigtigt, at der skabes en tolerant, inkluderende og positiv klasseånd, og vi vægter det forebyggende trivselsarbejde højt.
Signaler på at et barn er i mistrivsel
Barnet vil være tilbøjelig til at:
– Blive passiv og trække sig ud af fællesskabet
– Gå for sig selv og være alene i frikvarterene
– Søge megen voksenkontakt
– Gå tilbage i udviklingstrin
– Udvise ringe selvtillid
– Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket
– Komme for sent eller udeblive fra undervisningen
– Miste eller få ødelagt ting, tøj o.l.
– Klare sig dårligere fagligt
– Være bange for at gå i skole
Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler; men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning eller mistrivsel; men kan være forårsaget af andre ting. Pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn og skal altid tages seriøst.
Den forebyggende indsats
– Klasserne udarbejder sociale retningslinjer og regler, hvor der redegøres for hvordan man undgår mobning. (Klasseregler bliver løbende drøftet og justeret i klassen.)
– Der arbejdes med elevgruppens indbyrdes styrke, samhørighed og positive relation.
– Fri for Mobberi-undervisning i indskolingen.
– Skemalagt ugentlig trivselstime.
– Årlig trivselsdag på tværs af klasserne.
– Løbende fagligt og socialt samarbejde på tværs af klasser.
– Klassens trivsel behandles på forældremøde.
– Tæt og åben kontakt mellem skole og hjem.
– Samtlige klasser gennemgås på hvert lærermøde.
– Samarbejde mellem skole og SFO.
– Arbejde med trivslen i elevrådet.
– Arbejde med digital dannelse i undervisningen.
Handleplan, hvis mobning, konflikter eller mistrivsel opstår
– Bliver vi klar over, at en elev er i mistrivsel, aftaler vi en strategi for den enkelte situation
– Klasselæreren er en vigtig person i denne strategi og tager efter aftale med skolelederen kontakt til forældrene til det udsatte barn og forældrene til den eller de der mobber.
– Der afsættes tid i undervisningen til en klasseindsats for at stoppe mobningen.
– Hvis det ikke løser situationen vil skolelederen blive inddraget.
– Herefter vil der blive indkaldt til et møde med de implicerede forældre – et møde hvori skolelederen også deltager.
– Der kan derefter blive tale om at indkalde til et eller flere ekstra forældremøder, hvis vi vurderer at problemet er en del af klassens kultur. På forældremødet lægges en strategi for, hvordan man kan komme mobberiet, eller mistrivslen, til livs og ændre klassens kultur.
For yderligere information om vores politik Klik her
Undervisningsmiljøloven
Undervisningsmiljøloven fortæller, hvordan vi skal gribe problemer med mobning an. Hvis vi på skolen erfarer, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø, vurderer vi, om der er tale om mobning eller mobbelignende tilstande/situationer. Det er ikke en vurdering, der er baseret på, om en enkeltelev bliver mobbet eller ikke. Vi inddrager klassen som helhed for at fastslå, om der foregår mobning eller lignende.
Vi har handlepligt, hvis vi ser mobning i elevgruppen også selvom vi ikke vurderer, at det endnu ikke har udviklet sig til decideret mobning. Det kan også være tale om et fællesskab, som er præget af eksklusionsangst.
Hvis vi konstaterer, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer/tilstande har vi pligt til at undersøge sagen helt til bunds og lave en handlingsplan, der dækker alle problematikker, som skolen opdager ved undersøgelsen. Skolen sjak også iværksætte nødvendige, midlertidige foranstaltninger frem til handlingsplanen har virkning og informere berørte elever og forældre.
En effektiv handlingsplan skal baseres på en god afdækning af klassens sociale miljø, som omfatter bl. a. observation og inddragelse af relevante elever, forældre og ansatte, fx ved interviews.
Der skal være sammenhæng mellem beskrivelsen af mobbesituatioen og indsatserne i handlingsplanen. Ud fra den nyeste viden om mobning bør mål og indsatser i handlingsplanen indeholde og arbejde med alle grupper omkring eleven, for at bringe mobningen til ophør. Det kan eksempelvis være: elever/klassen, forældre, det pædagogiske personale og ledelse. Der bør både være indsatser af kort- og langsigtet karakter.
Indsatserne skal have klare mål, som beskriver, hvad skolen gerne vil rette op på. Målene vurderes ved løbende opfølgning, som fører til, at tovholderen justerer indsatser og mål, hvor der er behov for det. Opfølgning bør normalt indeholde både observation og inddragelse, fx i form af interviews.
Handlingsplanen skal indeholde overvejelser om forankring, hvordan opnåede succeser fastholdes, og hvordan man sikrer en fælles pædagogisk praksis om eleverne, så det fx er den samme tilgang eleverne møder ved alle ansatte.
