Denne politik er udviklet med henblik på at sikre, at eleverne kan fokusere på deres læring uden unødvendige forstyrrelser fra mobiltelefoner og smartwatches, samtidig med at forældre inddrages i opretholdelsen af reglerne for mobiltelefon- og smartwatch-brug på skolen. Det er skolens opgave at sikre et fokuseret læringsmiljø og forebygge forstyrrelser i undervisningen ved at implementere en nul tolerance politik for mobiltelefoner og smartwatches på skolen.
Mobiltelefoner:
Eleverne skal opbevare deres mobiltelefoner i mobilskabet i klassen, i rummet med deres navn, i løbet af skoledagen.
Eleverne skal ligeledes opbevare deres mobiltelefoner i mobilskabet i SFOen, i rummet med deres navn, i løbet af SFOtiden.
Brug af mobiltelefoner er ikke tilladt i klasseværelset, medmindre det er til undervisningsformål og tilladt af læreren.
Brug af mobiltelefoner er ligeledes ikke tilladt udenfor klasseværelset eller på skolens område, medmindre det er til undervisningsformål og tilladt af læreren.
Når det drejer sig om køb i frugtboden, vil det ikke være mulig at bruge mobilepay i frugtbodens åbningstid, der vil der kunne købes et klippekort af frugtboden som kan hentes på skolens kontor. Dette kan bruges som betalingsmiddel i frugtboden. Frugtboden modtager fortsat kontanter.
Smartwatches:
Smartwatches er kun tilladt i skolen, hvis de er indstillet på skoletilstand, hvor alle former for opkald, beskeder og notifikationer er deaktiverede.
Brug af smartwatches til andre formål end klokkefunktionen eller timerfunktion er ikke tilladt i løbet af skoledagen.
Konsekvenser for overtrædelser:
Ved brud på reglerne vil telefonen eller smartwatch bliver inddraget og afleveret på kontoret. Forældrene vil blive orienteret og eleven kan hente telefonen efter skole.
Elever, der gentagne gange bryder reglerne, kan blive underlagt yderligere disciplinære foranstaltninger.
Ansvar og Rolle for Forældre:
Forældre forventes at støtte skolens politik ved at sikre, at deres barn er klar over og overholder reglerne for mobiltelefon- og smartwatch-brug på skolen.
Ved akutte situationer, hvor det er nødvendigt at komme i kontakt med deres barn i løbet af skoledagen, bedes forældre venligst kontakte skolens kontor.