Mobbe- og trivselspolitik

Denne politik er udviklet med henblik på at sikre, at vold, mobning og psykisk mobning ikke tolereres på skolen, og at elevernes trivsel og sikkerhed prioriteres højt. Ved at inkludere klare retningslinjer og konsekvenser bliver det tydeligt for eleverne, hvad der forventes af dem, og hvordan overtrædelser vil blive håndteret. For at sikre et trygt og respektfuldt miljø, hvor vold, mobning og psykisk mobning ikke tolereres, og hvor elevernes trivsel prioriteres højt. Politikken omfatter klare retningslinjer for håndtering af disse former for uacceptabel adfærd samt konsekvenser for overtrædelser.

Forebyggelse og Trivsel:
– Skolen vil løbende arbejde på at forebygge vold, mobning og psykisk mobning ved at fremme et inkluderende og støttende miljø, hvor elevernes trivsel prioriteres højt.
– Der vil blive arrangeret trivselsfremmende aktiviteter og initiativer samt tilbudt støtte og rådgivning til elever, der oplever problemer med vold, mobning eller psykisk mobning.

Definition af Vold, Mobning og Psykisk Mobning:
– Vold defineres som enhver fysisk handling, der har til hensigt at forvolde skade eller smerte på en anden person.
– Mobning defineres som gentagne negative handlinger eller ord rettet mod en person, hvor der er et magtubalanceforhold, og hvor den udsatte har svært ved at forsvare sig.
– Psykisk mobning defineres som gentagende negative handlinger, der bevidst har til formål at nedgøre, ydmyge eller såre en anden person følelsesmæssigt eller mentalt, herunder verbale overgreb, udstødelse eller trusler.

Konsekvenser for udadreagerende adfærd, mobning og psykisk mobning:
Ved gentagende brud på politikken og manglende forbedring i adfærd kan skole være nødsaget til at opsige samarbejdet med eleven og dennes forældre. Dette kan også forekomme hvis det er forældrene som bidrager til ovenstående.
– Ved første gang der opstår udadreagerende adfærd, mobning eller psykisk mobning identificeres, vil der blive taget hånd om situationen, og den pågældende elev og forældre vil blive informeret om, at denne adfærd ikke tolereres på skolen.
– Ved andet tilfælde vil konsekvenserne skærpes: anden gang vil eleven sendes hjem på en tænkepause, og der vil blive arrangeret et opfølgende møde med skolelederen og klasselæreren for at drøfte situationen og iværksætte passende støtteforanstaltninger.
– Tredje gang vil resultere i en uges tænkepause samt en dybere evaluering af situationen med inddragelse af relevante parter, PPR-konsulenter, SSP og mulighed for yderligere støtteforanstaltninger.

Alle advarsler eller konsekvenser for brud på politikken vil blive udstedt i samråd med skolens leder.