Kost- rygning- og medicinhåndteringspolitik

Denne politik er udviklet med henblik på at sikre, at skolen fremmer en sund og sikker læringsmiljø for alle elever, hvor der lægges vægt på sund kost, forebyggelse af rygning og ansvarlig medicinhåndtering. 

Kostpolitik:
Energidrikke og alkohol er ikke tilladt på skolens område.
Elever forventes at medbringe en sund og velnærede madpakke til dagen.
I 9. klasse kan eleverne få tilladelse til at forlade skolens område under 12-pausen for at købe mad, forudsat at det overholder skolens kostpolitik. Overtrædelser kan medføre inddragelse af dette privilegium.

Rygning og Damp:
Rygning, vaping, snus, nikotinposer eller andre former for tobaks- eller nikotinforbrug er ikke tilladt på skolens område af hverken forældre, medarbejdere eller elever. Dette inkluderer også områder udenfor skolen i tilfælde af lejrskoler, ture eller lignede.
Ved brud på denne politik gives en advarsel samt hjemsendelse på to dage. Ved gentagende brud vil det medføre bortvisning fra skolen.

Medicinhåndtering:
Skolen håndterer ikke medicin og må ikke udlevere håndkøbsmedicin til eleverne.
Det er forældrenes og elevernes eget ansvar at administrere og medbringe eventuel medicin, som er nødvendigt i løbet af skoledagen. Fx hovedpinepiller, diabetesmedicin, allergipiller e.l.